Printet på standard A4 papir fylder historien ca. 18 sider

Pussyland "... SHE WAS NOT even thinking about money for the moment but the thrill of making him see her as she wanted to be for all these lonely men whose greed of lust was nothing but an aching prayer for beauty ..." William T. Vollman: "Whores For Gloria" Dampen steg i flere meter høje søjler op af kloakdækslerne på 8th Avenue - som om det kogte og sydede under den sorte asfalt; som om man ved et enkelt fejltrin, på vej over gaden for rødt lys, kunne falde igennem et mandehul og lige ned i helvede. Marilyn Monroe havde blinket fra Times Square, da jeg lænede mig ud i den fugtige, bølgende augusthede inde fra værelsets airconditionerede kulde. Jeg ignorerede hende dér med brysterne under den hvide herreskjorte, hænderne på hofterne og de bløde lår pakket ind i et par Levi's, skrævende over koppen med "Eight O'Clock Bean Coffee". "Hvorfor går du ikke bare en tur?" havde Louise spurgt, da jeg blev ved med at kaste mig rundt i sengen - efter lidt kæleri, hun halvt i søvne verfede af sig - og til sidst bare stod irriteret og gloede ud ad vinduet med en halvstiv pik i underbukserne. "Vi skal op og se Andy Warhols billeder i morgen tidlig, ikke, så jeg vil helst være udhvilet," mumlede jeg flere minutter efter, overdøvet af sirener og motorer fra gaden tyve etager nede. For dét var noget, vi havde planlagt længe; noget vi snakkede om derhjemme, inden vi tog af sted. * Louise havde været au pair hos en amerikansk familie nord for New York og vidste en masse om byen. Begejstret havde hun ført an på de første ekspeditioner som en turistguide for en flok bondeknolde - op på toppen af Empire State Building, hele vejen ned ad Broadway og i båd rundt om Manhattan på en timelang sejltur - bristefærdig af anekdoter om da hun var der første gang med dén og dén. Især med dén og dén amerikanske fyr fra au pair tiden, anføreren for football-holdet og hvad ved jeg. "Det er ligesom at komme hjem!" havde hun hylet fra Empire States observationsdæk på 98. etage og slået armene ud til begge sider, som for at favne horisonten - min egen frihedsgudinde med strålende øjne, maven presset frem mod jernrafterne, balderne struttende bagud i stramme jeans og håret blafrende i sol og vind: "I'm B-A-C-K!" Stod nogle meter bagved med ryggen op ad udkigstårnet, lettere svimmel og utilpas. Nosserne skrumpede, når blikket gled ud over kanten, ned i dybet, og jeg prøvede at beherske en vanvittig trang til at skubbe hende til side, kravle op på stakittet og springe ud. Hvis jeg ikke til sidst havde foreslået, at vi tog elevatoren, ville hun være blevet stående dér, indtil de lukkede om aftenen. Eller indtil jeg var sprunget ... Hun blev utrætteligt ved, trak mig gennem gaderne i varmen, ind og ud af caféer i The Village og butikker på Fifth Avenue, men jeg fandt også mine egne oaser. Begravede mig i timevis i bøger og plader i støvede sidegadebutikker; købte billet til en Woody Allen-film i en biograf, hvor de fleste af de andre tilskuere lignede skuespillerne på en prik; drak fadøl og så baseball sammen med højrøstede irske arbejdere på en bar, hvor jeg følte mig meget autentisk, da en af drengene hilste på mig, efter at jeg var kommet der et par gange, og spurgte hvad jeg mente om Yankees' chancer i år. Begyndte at forstå hendes fascination af New York. Begyndte selv at føle mig hjemme i de myldrende gader i højhusenes skygger, og begyndte endda bevidst at prøve at gå, stirre og tale som en rigtig newyorker-motherfucker - med denne blanding af cool formålsløshed, fandenivoldsk humor ("ah, fa-get-about-id!", som de hele tiden sagde på baren, når det gik ad helvede til for yankeerne) og pågående aggression som tilsyneladende var medfødt. Selvom hun tydeligvis var så meget mere på hjemmebane end mig, når hun sludrede med en tjener om "hvor fedt det var på Tunnel sidste efterår", bestilte sine spejlæg flipped over easy på dineren om morgenen eller uden besvær skiftede fra den ene subway-vogn til den næste i det støjende, stinkende inferno under jorden. * Klokken var halv tre. Jeg havde købt en pakke Marlboro Light og en dåse Pabst Blue Ribbon i en koreaner-deli, hvor maden lå skinnende på metalfade under glødende varmelamper bagest i lokalet: Kyllingelår dryppende af fedt, asiatiske nudler, kartoffelmos, forårsruller med soyasovs, kogt broccoli, spareribs, fettucine carbonara, pølser med vrangen vendt ud igennem flækket skind, lasagne, won-tons, stegte ris med grøntsager, spejlæg, der så ud til at være lavet af plastic .... Uden egentlig at være sulten faldt jeg i staver længe nok over buffeten til, at mundvandet rislede frem over gummerne. Før jeg opdagede, at den unge koreanske fyr bag disken var begyndt at lure mistænksomt igennem sine tykke brilleglas - med den ene hånd placeret vagtsomt under kasseapparatet, måske hvilende på skæftet af en pump-gun? Deli-maden sad i næseborene, efterhånden blandet med andre lugte fra gyder og skakter - rådnende affald, gæret urin, røgen fra min egen cigaret, når den kom tilbage nede fra lungerne og forenede sig med universet igen. Oppe på hotelværelset var der så koldt og rent, at der ikke duftede af andet end os selv, når vi var tæt på hinanden i mørket. Som hos en søvngænger, der langsomt vågner op og med forbavselse finder sig selv på gaden i bare tæer og pyjamas, midt om natten, vendte sanserne tilbage, kickstartet af øl og nikotin. Pludselig opdagede jeg ansigter og kroppe i skyggerne, hørte ekkoerne af hip hop-numre fra biler, der gled forbi ("FIGHT THE POWER!"), og mærkede adrenalinen suse ud i kroppen. Marilyn kiggede endnu op mod vores værelse, hvor Louise nok allerede sov, som om hun undrede sig over, hvor fyren i vinduet mon var blevet af. Havde ikke længere øjenkontakt med hende fra dette frøperspektiv. Det havde jeg til gengæld med pigerne på 8th Avenue, flere og flere af dem jo tættere jeg kom på busterminalen og 42nd Street, for første gang alene hernede, uden guidebog eller kæreste, efter en uge i New York. Sorte var de, de fleste af dem, sorte som asfalten. Langbenede, bredhoftede og storbarmede med afrofrisurer, leopard-bh'er, hotpants; med snydeguld om halsen og gogo-støvler til op midt på lårene: Pam Grier-kloninger fra en blaxploitation-film fra 70'erne. Om dagen holdt de sig ikke tilbage, heller ikke når jeg kom spankulerende som en anden uskyldig turist med kamera om halsen og Louise i hånden, med deres "do you wanna blowjob, sweetie?!" og hvad de ellers kunne finde på. Men nu nærmede markedsføringen sig sultne rovdyrs knurren før et angreb. "Come back here, white boy, I got some chocolate pussy for you - let momma fuck you hard, baby!" hissede de med hæse stemmer, i ét med mørket bortset fra hvide øjne og tænder, og ellers kun oplyst i glimt af de røde neonrør over pornobutikkerne og de forbikørende bilers lyskegler, når de trådte frem fra deres flise. Dér hvor de lænede sig op ad en mur i pauserne: Ventende med kødet spændt op og underlivet skudt frem, læberne spidset om en cigaret og blikkene fejende til højre og venstre. Ventende med laktasker dinglende som amuletter fra løse håndled og unævnelige kropslige åbninger dampende under sminken, læderet, trusserne, hvor en mand ved et enkelt fejltrin, på vej gennem livet for rødt lys, kunne styrte sig ned i et himmelsk helvede. Halsen føltes ru og tør; tømte dåseøllen med nakken lænet tilbage, mens jeg stod ved endnu en fodgængerovergang. Hvordan ville det være at bolle med en sort pige, altså hvordan ville det være anderledes? Prøvede at huske et bestemt pornoblad fra teenagetiden, "Black Bunnies" hed det vist, men det var svært at fokusere; den samme fornemmelse som at falde i staver over maden på delien: Umuligt at vælge imellem alle de retter selvom man var nok så lækkersulten. OK, man kunne da selvfølgelig have taget den første den bedste, ladet sig føre ned ad en sidegade, op ad en trappe og ind på et værelse; have fundet en rulle dollarsedler frem, talt op og betalt hende; lagt sig på sengen under en roterende ventilator og set hende vride armene om på ryggen for at lukke bh'en eller corsagen op. Men jeg gik bare videre ned mod 42nd Street, i en trance, selvom jeg havde lyst til at sige "yes!" til dem alle sammen - og på en eller anden irrationel måde var ked af at skuffe dem, lade dem tro, at jeg ikke fandt dem tiltrækkende nok til at betale de only forty bucks. Lidt ligesom når jeg blev bange for at miste Louise, frygtede ikke at have været god nok eller opmærksom nok, og derfor blev ved med at fortælle hende, hvor sød og smuk hun var, hvor meget jeg elskede hende - indtil hun blev træt af komplimenterne og køligt skar igennem dem: "Du behøver altså ikke sige det hele tiden, vel?" Hvis jeg slog blikket ned i en høflig afvisning, balancerende yderst på fortovskanten for at slippe forbi uden en konfrontation, kom de op bagfra. Åndede mig i nakken sådan helt bogstaveligt eller lod en negl strejfe huden igennem den klæbende svedige T-shirt, så en gysen sitrede fra synapserne, langs rygraden og ned i skridtet. I frit fald fra Empire State, i slowmotion mod dybet. Der var kun mig og de sorte piger. Alle andre på gaden - taxachaufførerne, panserne, tiggerne, bumserne, nattevandrerne, matroserne, pølsemændene, dealerne, psykopaterne, junkierne, dommedagsprædikanterne med deres bibler løftet over hovedet - usynlige i varmedisen. Drejede om hjørnet på 42nd, ind i flammehavet af neon og sirener, uden overhovedet at lægge mærke til truende blikke, sår på de fremstrakte hænder, stemmer skingre af hysteri, piller eller pulver hevet op af lommer til min bedømmelse, hvinende dæk, krykker exende under svagelige kroppe, pistoler i betjentes hylstre, smækkende døre, blodfyldte kanyler smidt omkring skraldespande. Med en følelse af, at nu, nu skulle det være, rolig og afklaret og på plads i min egen koreografi, samtidig med at pulsen hamrede sit beat igennem kødet. Igennem mit kød, igennem pigernes kød, igennem tusinde sorte pigers duftende søde kød. * En kronraget mandsling med hareskår vekslede dollarsedlerne til mønter, siddende på sin barstol som en diminutiv, vansiret buddha bag plexiglas. Hver gang døren ud til gaden gik op, når bounceren viste en ny kunde indenfor, blev de begge badet i rødt lys fra neonskiltet på markisen, der også havde trukket mig over på den anden side af gaden som en magnet. "Welcome to Pussyland!" messede buddhaen. "The finest meat on Manhattan, I guarantee you that, my friend ..." Han havde sagt det mange gange før og fortrak ikke en mine, da jeg høfligt svarede: "Tak, jeg er sikker på, du har ret. Min ven ..." På den gyldne mønt var præget en dansende, nøgen kvinde omgivet af noder. Han havde omhyggeligt forklaret, at de mønter, de var den gangbare valuta i Pussyland. Hvad man fandt ud af med 'drikkepenge' til pigerne i peepshow-kabinerne, det var en privat sag, som han udtrykte det med pokerfjæs. Mønterne var et sesam-sesam for at få dørene til at åbne sig, men hvis man ville gnide på den magiske lampe skulle der stadig kontanter oveni. Mænd sneg sig langs væggene med bortvendte ansigter og hænderne begravet i lommer fulde af mønter. Der var lummert, men ikke så varmt som ude på gaden. Igennem en pornobutik med dildoer og blade; så gange med intimkabiner, solobiografer med videoskærme; derefter en stripbar hvor man kunne sidde med en drink ved scenen. Der var bare ingen dansere deroppe, kun en discokugle drejende om sig selv i loftet, som en snes mænd sad og kiggede sløvt på, uden at sige et ord til hinanden, mens Madonnas "Like A Virgin" bragede ud i rummet. Jeg fortsatte op ad trappen og mærkede gummisålerne synke i et tykt, svampet tæppe af en ubestemmelig kulør. En lang gang med røde vægge, taget ud af en freudiansk ønskedrøm, men med en anden energi, en anden spænding i luften. Måske fordi der gemte sig levende kvinder, ikke blot flimrende videobilleder, bag peep-hullerne. Umiskendelig i hvert fald, denne hørm af sæd, parfume, kvinder, sved og desinfektion. Jeg lukkede øjnene og inhalerede som var det dén lugt, jeg havde snuset mig frem efter fra hotellet og ned ad 8th Avenue. En rød lampe var tændt over de optagede kabiner. På vej ned imellem de mange tændte lamper overhørte jeg stumper af konversation, hosten, bankelyde, små hvin, stønnen ("come on bitch, yes, yes, YEEES!") og eksplosioner af latter bag dørene. En gammel sort mand vaskede gulvet i en tom kabine med en moppe. Han havde walkman på og bevægede hovedet i takt til sin egen musik, fjernt fra begærets pulsslag. Endelig en dør uden tændt lampe eller rengøringsmand. Jeg holdt vejret og trådte ind i et stillestående mørke suget tomt for ilt og lys, næsten blind et øjeblik, lyttende til blodets susen i hovedet og mønternes raslen mellem fingrene. Fik øje på sprækken af lys under lugen, en taburet midt på gulvet, et par sammenkrøllede kleenexer og et enkelt kondom, tungt af mælkehvid væske, sparket over i hjørnet - dér hullet til mønterne, ligesom i en enarmet tyveknægt. Jeg smed den første mønt i med let rystende hånd. Jackpot, lugen hævede sig mekanisk op. Tyve centimeter foran min næse svævede en kusse, en mørk kusse omgivet af kulsort, kruset hår, med næsten lilla skamlæber. Kvindehænder med lange røde negle kom ned fra oven, skilte forsigtigt læberne ad og åbenbarede det pink kød: En tropisk frugt skåret op i en biografreklame fra Bountyland. Men dette var Pussyland, dette var virkelighed, og jeg stirrede målløs på det åbnede køn, ude af stand til at flytte øjnene en millimeter. Indtil resten af kroppen dovent trak sig tilbage og sænkede sig ned på knæ under et par store, tunge bryster. En sort kvinde på omkring de 30 stak hovedet hen til åbningen i et brus af rastafari-fletninger og med en duft af røgelse omkring sig. Blinkende med kunstige vipper; grinende med kridhvide tænder mellem sensuelle læber: "Hey baby, var dét noget for dig - heh-heh-heh?!" Det var hende nede fra gaden, nøgen og uden laktaske. Det var alle pigerne nede fra gaden, forenet i én krop og talende med den samme stemme - til mig. Og jeg kunne mærke en accept, en forståelse, jeg aldrig havde oplevet før. Kunne mærke at der ikke længere var noget at skamme sig over, at hun gjorde det for min skyld, og at vi begge kunne hjælpe hinanden i nat. Pengesedler fløj fra lommen op i hendes hænder. Hun talte dem afslappet, siddende på hug, uden at fjerne sit blik fra mine øjne længere end i få sekunder ad gangen. Jeg smed mønter i hullet for at forhindre lugen i at gå ned med det samme. "That's right, honey - jeg ved, du har brug for mig," mumlede hun inde fra sin scene, hvorfra jeg svagt kunne høre stemmer og skimtede konturerne af andre mænds overkroppe bag åbne luger i en cirkel rundt om pigerne. "Jeg hedder Jackie," hviskede hun så tæt på, at jeg anede cigaretter og hindbærtyggegummi i ånden. Hun strejfede min pande med fingerspidserne og fik et elektrisk chok til at ile fra hårrødderne til tåspidserne. "Hvis du er god ved mig, skal jeg nok være god ved dig, OK?!", og selvfølgelig, Jackie, det er helt i orden, jeg vil gøre alt, hvad du forlanger. Må jeg til gengæld sige, at du er sød og smuk? Må jeg sige, at jeg ... elsker dig? Flere sedler skiftede hænder. "Uhm," stønnede hun dybt fra brystet. Lagde nakken tilbage, lod tungen spille over læberne, masserede patterne og pressede dem mod mit ansigt, så næsen blev begravet blødt i en kavalergang duftende af krydret sved, talkum og måske et stænk Chanel no. 5. Over mig blinkede hun og smilede, rejste sig fra sin knælende positur og vendte røven fremad. "Slik mig i røven, hvide dreng, slik min sorte røv!" De røde negle borede sig ind i balderne, da hun trak dem til hver sin side. Min tunge smagte på den lille, rynkede krans, der åbnede og lukkede sig til, sugede mig nærmere mørkets omdrejningspunkt. Vi åndede begge voldsomt, og hun vendte sig om, glinsende våd. "Mærk mig, kom ind i mig, lige hér," lød det kælent. Revnen åbnede sig lodret imellem de brune lår, hvor jeg snappede efter vejret, famlede efter flere mønter og fandt mig selv med den anden hånd, hård og dunkende. Nu med bukserne nede om hælene, blussende af feber, en gal mand i en skriftestol, der troede, at alle synder forlades mod en bøn til skønheden: En ofring til en ukendt, hedensk gudinde fra Afrika. "Come on, boy, come on," æggede hun mig, pumpende som besat med underlivet. Indtil jeg ikke kunne grave flere mønter med dansende piger og noder op af lommen; indtil jeg kom med et gisp og mærkede kussen glide af mit ansigt. Lugen sænkede sig langsomt og knirkende ned, og efterlod mig alene i mørket med en smag af bittersøde sekreter under ganen. Hørte hende rømme sig og grine dæmpet på den anden side - heh-heh-heh. Med munden nede ved sprækken af lys råbte jeg ind til hende: "Undskyld, jeg har ikke flere mønter, Jackie." Hun prikkede et morsesignal med neglene: "Det er altså for tarveligt. Jeg var lige ved at komme, din slemme dreng!" Sagt på sådan en drilsk overbærende måde, at det ikke gjorde ondt; at jeg slet ikke skammede mig, selvom jeg havde lovet at være god ved hende. "Hey, hvad hedder du, skat?" Jeg fortalte hende det, mens jeg rensede mig og knappede bukserne og lod pulsen falde tilbage i sit normale leje. Jeg kom helt ovre fra Europa for at se dig, Jackie, jeg er i byen et par uger endnu og bor på et hotel i nærheden. "Prøv at hør - hvis du keder dig en dag, ikke, så giv mig da et ring," sagde hun efter en tænkepause. "Måske vi kan finde ud af noget ..." En seddel med et telefonnummer griflet ned blev presset ind gennem sprækken: "Pas på dig selv, sukkerknald!" Måske var hun allerede ved at tørre sig mellem benene med en klud eller kigge sig i spejlet, distræt og professionel, klar til næste mand i boxen. "Det hér er en farlig by for små hvide drenge." Uden for døren stod den gamle, sorte rengøringshjælp med moppe, gulvspand og walkman, nikkende til rytmerne på båndet. Flovt med griseriet - måske ville han tro, at jeg havde lavet det hele? Klar til at møde det anklagende blik, ja, måske endda til at få en skideballe, bemærkede jeg, at hans øjne var døde, drejet væk fra Pussylands nøgne gudinder og ind i deres egne huler, mælkehvide som spermen i kondomet. * Luften var køligere, asfalten skyllet blank og ren, da jeg kom ud af Pussyland - efter at have nikket farvel til buddhaen med hareskåret, der sad uudgrundelig på barstolen og talte kassen op. En pige lå på et værelse og ventede ... Nej, hvis bare det var sådan: Hun ville netop ikke ligge og dreje sig under dynen. Nej, hun ville for længst være faldet i søvn, tryg i sin forvisning om, at jeg blot gik en tur og artigt kom hjem igen bagefter. Sikker på mig og min kærlighed, mine anstrengende søde ord. New York var faldet til ro. En eller anden havde skruet ned for byens volumen ved et kontrolpanel i en CIA-bunker, hvorfra det hele blev styret af alvorlige, sammenbidte mænd i ens habitter. Der steg ikke længere søjler af damp op fra kloakdækslerne på 8th Avenue. Bumserne lå krøllet sammen på aviser langs facaderne, de fleste piger var forsvundet fra fortovene og selv trafikken tyndede ud nede omkring busterminalen, så man kunne vade over uden at kigge sig omkring eller vente på at lyset skiftede. Inde på den koreanske deli sad den unge fyr med hovedet på disken og sov. Han havde slukket for lamperne over buffeten. Jeg kunne sagtens være vendt om på halvvejen. Der var masser af muligheder for at fortryde: Bare dreje til venstre ned mod Broadway, skrå op langs Times Square, hilse på Marilyn og vende tilbage til hotellet på 49. gade med god samvittighed. Uden på ét eneste tidspunkt at have kigget over skulderen efter de sorte piger på 8th Avenue eller det røde neonskilt foran Pussyland. Men jeg var altså blevet ved med at gå, og det var det afgørende. Var blevet ved med at gå ned ad en gade, jeg skulle genfinde i mange andre storbyer, i årene som fulgte. En gade, hvor ord og penge, kærtegn og sekreter blev udvekslet af nødvendighed. En gade, hvor sproget var det samme, ligegyldigt på hvilket kontinent man befandt sig. En gade, hvor jeg kendte vejen igennem natten uden at behøve at se på et kort. En gade, hvor kærligheden ikke kostede nær så meget som i det liv, jeg bagefter vendte tilbage til - uden andet end telefonnumre i lommen, som det ikke var meningen, jeg nogensinde skulle ringe op ... Conciergen overrakte nøglen til værelset med løftede øjenbryn og et modstræbende "godnat, hr.", da jeg lænede mig varm og forpustet op ad skranken, mens køleanlægget forvandlede sveden til en film over huden. Spekulerede på om han kunne lugte parfumen i tøjet, safterne på læber og hænder; om han stod dernede og tænkte sit, mens jeg kørte med elevatoren op igennem det søvnige gule lys. Louise sov på ryggen med det ene lår ud over dynetæppet og hænderne foldet sammen på brystet, åndedrættet snurrende gennem den halvt åbne mund om kap med klimaanlæggets brummen og kinden strejfet af neonstråler fra hotellet overfor. Marilyn havde rettet opmærksomheden mod andre vinduer imellem skyskraberne, efter at have ventet forgæves på mig så længe, men kaffekruset dampede stadig nede mellem hendes cowboybukseben. Snart var det morgen i storbyen. Betragtede spejlbilledet under badeværelsets blålige lysstofrør; trak vejret dybt ind med fingerspidserne samlet ved næseborene. Vaskede mig grundigt, indtil duften forsvandt ned i afløbet med et suk som fra tusinde sorte piger med spredte ben i New Yorks dampende sommernat. Pissede larmende, skyllede ud, børstede tænder. Tøvede et øjeblik med seddelen med Jackies nummer i hånden, men krøllede den til sidst beslutsomt sammen og smed den ud ad vinduet. Ned i dybet ... Louise vendte sig med et suk, men vågnede ikke op, da jeg lagde mig forsigtigt på madrassen. I en brøkdel af et sekund var jeg ved at vække hende for at tilstå det hele og fortælle hende, hvilken slags mand jeg i virkeligheden var. Men hun lignede en baby med kroppen skjult under det hvide stof og de lyse hårlokker presset ind mod panden; kunne simpelthen ikke få mig selv til det. "Jeg elsker dig jo," hviskede jeg med læberne over hendes ene øre - uden at hun var i stand til at protestere. Nej, det var slet ikke dét. Jeg var træt nu, og i morgen tidlig skulle vi op og se Andy Warhols billeder på Museum of Modern Art. Det var trods alt vores bryllupsrejse.